Traditioner

Vi har mange forskellige traditioner: juleemne, sommerfest, lammefest, roe lygter, fasaner m.m.

Vores traditioner er ofte opstået af spontane oplevelser sammen med børnene, som fx:

Vi sad og talte med børnene om, om vi ikke kunne få flere dyr, fx en ged eller et får. Da ønsket ikke kunne indfries, sagde Lillian, at i stedet kunne vi prøve at grille og spise et lam. Det er nu blevet til en fast tradition. Vi laver indkøb med børnene, graver kartofler op, bruge de ting vi har i vores urtehave, pynter op, parterer og griller lammene og inviterer forældre og søskende til middag.

Vi holder af traditioner, fordi gentagelser er med til at skabe tryghed for børn. De oplever deres egen udvikling i forhold til tidligere.

I børnehaven skal børnene have oplevelser, som de ikke får andre steder!

To uger før fastelavn deler vi børnene op i grupper, og laver fastelavnsris. I gruppen er der også mulighed for at være med til at sy sin egen dragt. Efter fastelavn tilfalder dragten børnehavens udklædningstøj. Hver gruppe laver et teaterstykke, som vises for de andre grupper.

Fastelavns mandag slår vi katten af tønden og spiser pølsehorn og fastelavnsboller.

Om eftermiddagen har vi tradition for, at en gruppe børn går over på Astershjemmet, og synger og “rasler” for beboerne der.

I to uger i starten af efteråret koncentrerer vi os om musik og sang. Vi skal have besøg af forskellige musikere, høre forskellige musikgenrer og lære en masse nye sange. Vi får som regel også lov til at komme i Jakobs Kirken – hvor kordegnen demonstrerer orglet og også lader os spille på det.

Jakobs Kirkens “Lille kor” er også altid villige til at synge for os.

Vi bruger musikken som led i den sproglige stimulation af børnene. Derudover giver den glæde og gejst hos børnene og er med til at skabe stemninger i huset. Det styrker børnenes sociale relationer og deres selvværd, blandt andet når de skal op og synge på scenen.

Dette foregår selvfølgelig også udover musikemnet, men vi oplever, at det er til gavn med et mere koncentreret forløb.

Vi slutter af med at optræde for hinanden.

PÅ KOLONIEN GÅR LOUISE OG ET BARN I SKOVEN.
DRENG: “BLADENE ER VED AT FALDE AF. SÅ ER DET SNART EFTERÅR.”
LOUISE: “JA DET ER RIGTIGT!”
EFTER ET ØJEBLIKS STILHED:
DRENG: ” HVORDAN KOMMER BLADENE SÅ DEROP IGEN, NÅR DET BLIVER FORÅR?”

Vi vil fortsat prioritere at tage på koloni, selvom det kræver store ressourcer både økonomisk og personalemæssigt. Vi diskuterer hvert år i personalegruppen, om vi skal af sted. Der er nemlig ingen penge til det på lønbudgettet.

– Men på en koloni rystes vi tættere sammen. Der opstår nye venskaber blandt børnene. Her kommer målsætningen om, at alt er muligt, til sin ret og vi afprøver mange ting i løbet af de 3 dage kolonien varer. På en koloni oplever børnene voksne, der ikke afbrydes eller lader sig afbryde af fx telefon eller lignende. De oplever den kulsorte nattehimmel med månen og stjerner. Vi tager af sted i september.

Vi besøger kolonien, før vi skal rigtigt af sted – så børnene har set stedet og er forberedt på, hvor vi skal hen.

Vi tager af sted i 2 grupper – en fra mandag til onsdag og en fra onsdag til fredag.

Onsdag er fælles dag.

På kolonien står Sebastian uden for og vasker op. Han siger:
Hvis jeg boede hér med min mor, så måtte I gerne komme og sove her.

En uge i efteråret tager vi på ture og samler æbler. Vi koger æblegrød i lange baner og slutter af med, om fredagen, at lave Roskildes flotteste æblekager. Alle børn kan denne dag invitere deres bedsteforældre til en hyggelig formiddag, hvor der “smovses “. Bedsteforældrene er velkomne til at fortælle om gamle dage.

Vi opfordrer til, at bedsteforældrene tager børnene med hjem, da personalet denne dag tager på personaleweekend.

I børnehaven holder vi ikke traditionel dansk jul, da vi mener, at julen ikke kun handler om at få gaver, julekalendere m.m. Vi mener, at julen også handler om at give noget uden at forvente at få noget igen samt at glæde andre. Vi har i de forløbne år haft forskellige juleemner, hvor børnene har lært om bl.a. indianerbørn i Guatemala, regnskoven, venskaber, jul i gamle dage og ridder-tiden. Derudover tager vi også udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af.

Vi opbygger rytmikrummet som kulisse for vores emne – så det f. eks. kommer til at ligne en indianerlandsby.

Vi laver ting i relation til det pågældende emne, som vi sælger til forældrene lige før jul i en julebutik. Overskuddet går til forskellige humanitære formål, som børnene er med til at bestemme.