Dagens gang

Dagen starter med, at børnene kommer stille og roligt ind i huset. Vi åbner på pejsestuen, hvor børnene spiser morgenmad og forældrene har mulighed for at sidde og få sig en kop kaffe.

Så går dagen igang. En dag kunne se sådan ud; sang og musik, yoga og massage, en tur ud på Vernes Gård og hente mælk, på inkøb, musseum, teater og Svømmehal. Alt foregår i mindre grupper. Hver dag er forskellig.
Inden frokost er der hver dag samling, hvor alle får mulighed for at fortælle hvad der optager dem for tiden.

Især i vinterhalvåret deler vi efter frokost børnene i deres grupper og læser historie.

Læsegrupperne har vi indført, fordi det giver børnene mulighed for lidt ro i krop og sjæl, samtidig med, at det fremmer koncentrationsevnen – det er vigtigt at kunne lytte. Vi ved, at nogle børn aldrig ville bede om at få læst historie, og vi ved, at oplæsning er vigtigt i forhold til, når børnene selv skal til at læse – derfor prioriterer vi det højt. Vi har også erfaret, at hvis vi af en eller anden grund ikke har fået læst i et par dage – så begynder børnene selv at efterspørge læsegrupperne.

Derefter putter vi børn, der gerne vil sove til middag, mens de resterende børn vælger, om de vil lege ude eller inde.
Om eftermiddagen har børnene mulighed for at få noget at spise hvis de er sultne.

I familierne lærer børn det vigtigste – her i familien lærer de forskellighed og sociale kompetencer.

På månedsplanen i gangen på opslagstavlen kan I se hvilke aktiviteter, jeres barn kan være med til. Derudover tager vi på mange spontane ture.

Når der er planlagt ture, er det meget vigtigt, at I kommer med jeres barn i god tid. Vi gør meget for at forberede børnene til turen, så de ved, hvad der skal foregå, og så er det vigtigt, at vi kommer stille og roligt ud af døren. Det kræver god tid!

Vi er ofte udendørs, på ture, i skoven, eller på legepladsen. Derfor er det vigtigt, at børnene er klædt på efter vejret og det er vigtigt, at I lægger skiftetøj og regntøj i børnehaven.

I børnehavens struktur har vi lagt meget vægt på, at der skal herske mulighed for, at børnene selv kan vælge, hvem de vil være sammen med. Dette er en af grundene til, at vi ikke har stueopdeling. Børnene kan stort set opholde sig, hvor de vil. De bestemmer selv, om de vil være ude eller inde, hvem de vil lege med, osv. Nogle gange går vi ind og vejleder børnene.

Når vi samles i forskellige stunder, f.eks. når vi spiser og til andre samlinger i løbet af dagen, bestemmer børnene selv på hvilken stue, de vil være og hvor de helst vil deltage i tingene, der foregår.

Aldersgrupperne er ikke mere fastlåste end at hvis et barn fra en gruppe, inviterer sin gruppe hjem til fødselsdag, så kan han også godt invitere sin bedste ven med – skønt denne går i en anden gruppe.

Vi tager ofte på ture med en lille gruppe børn (2 – 5 stk.). Her får børnene mulighed for at skabe tætte relationer. Det er godt for alle børn at være i små grupper, men især for børn, som vi har observeret har svært ved at få, eller slet ingen venner har, er det en betydningsfuld hjælp. Igennem daglige observationer bliver vi opmærksomme på børn, der måske går for meget rundt alene.

Vi går ikke ind i en leg og siger, at et barn, der ikke er med, skal have lov at være med. Vores erfaring siger os, at enten går legen i stykker eller også bliver det pågældende barn sat til at være “far”, der hele tiden skal på arbejde – langt væk fra hvor resten af legen foregår.

I stedet kan vi starte en leg med barnet og så er der pludselig en anden interesse fra de andre børns side om at få lov at være med. Efterfølgende kan den voksne så langsomt sive ud af legen og på den måde skabe mulighed for relationer mellem børnene.

På ture oplever vi også, at børn skaber nye kontakter. Specielt skovture og svømmeture er oplagte til dette. Her kan vi opleve børn, der ellers ikke er særligt interesseret i hinanden, være lige gode til at klatre i træer eller være lige vandskræk og på den måde kan der opstå et fællesskab, som senere kan udvikle sig til venskab.

Kolonien er også baggrund for mange nye relationer. Det, at der er god tid og masser af plads, har gang på gang betydet, at børn der knap nok kendte til hinandens eksistens, pludselig – på tværs af alder og køn får øjnene op for hinanden.

God plads er i det hele taget befordrende for børns venskaber. I vores børnehave har vi desværre ikke god plads, men vi prøver at udnytte, den vi har og skabe kroge, hvor få børn kan lege i fred. Dette gælder både inde og ude. Børnene bruger eksempelvis både toiletrum, personalestue og kontoret til deres leg.

 

Som personale ved vi, at vi er rollemodeller. Vi prøver at skabe en familiær stemning i børnehaven, hvor alle, både børn og voksne, skal behandles med respekt. Børnene kan også sagtens opleve, at vi voksne giver hinanden et knus, det ved vi, smitter af på deres omgangsform.

Vi har ofte nogle meget betydningsfulde oplevelser, når vi holder afslutning for et barn. Her samles hele børnehaven i rytmikrummet, der er afskedsgaver og farvelsang. Vi har en tradition for, at der også bliver holdt taler. Kammeraterne, til det barn der skal holde op, rejser sig og ønsker held og lykke, fortæller, at det har været dejligt og sjovt at lege sammen og at hun vil blive savnet! De voksnes tale handler f. eks. om pudsige ting, der er sagt, noget man har lavet sammen eller noget den voksne har lært af barnet.

Venskaber forekommer jo ikke kun i forholdet barn/barn. I kraft af den struktur, der er her i børnehaven, får børnene mulighed for at vælge hvilke voksne, de vil tilbringe deres børnehavetid sammen med og det er vores opfattelse, at dette er med til, at vi bedre kan støtte børnene i deres venskaber.