Sådan ser vi børn

Vi ser børn som personligheder, børn har deres gode grunde til, at gøre som de gør. Da børnene som oftest er de første, der reagerer på forandringer i hjemmet, er det vigtigt for os at have et bredt syn på familien. Når man melder sit barn ind i vores børnehave, ser vi det som hele familien, der meldes ind.

Vi har 55 børn med forskellige personligheder, baggrunde og færdigheder, som vi tager hensyn til. Individualismen trives i børnegruppen – det er vores opgave at socialisere børnene. At vise dem, at verden består af mange mennesker, der alle har forskellige behov.

Vi er opmærksomme på, at børn udvikler sig i forskellige tempo. Generelt mener vi, det er vigtigt, at vores børn får tid til at fordybe sig i de ting, som optager dem. Vi tilstræber i det hele taget, at børnene ikke skal afbrydes i noget – bare for at deltage i noget andet.

Mathilde har klædt sig ud – “er jeg ikke flot?”
“Jo, prøv, at gå hen foran spejlet – så kan du se hvor flot du er.”
“Det behøver jeg ikke – jeg ved jeg er smuk.”

Samling

Mange af vores børn bruger meget tid på at se tv, video og spille computerspil. De har et stort behov for at få bearbejdet noget af alt det, de har set og oplevelser generelt. Gennem leg, snakke eller pædagogiske forløb som fx teater, får børnene mulighed for at bearbejde nogle af de indtryk, de har modtaget.

Når vi holder samling, oplever vi ofte, at børnene har mange ting på hjertet. Det er tit i disse situationer, at de kommer til at snakke om ting, der optager dem. Det opstår for det meste ganske spontant – et barn har måske en fugl, der er blevet syg, det får et andet barn til at fortælle om morfar, der er syg – og så er der også en, der kan fortælle om moster, der lige er død. Så er der alle muligheder for at få en snak om døden – hvad er det, hvad sker, der når man er død osv.

 

Eksempel:
Efter et barn er startet i skole, bliver vi ringet op og fortalt, at hendes far er død. Barnet ønsker at komme over i børnehavnen og fortælle sine gamle venner, hvad der er sket. Det gøres en af de følgende dage ved en samling, hvor mor og barn sidder og fortæller.

I tilfælde af skilsmisse eller dødsfald i børnenes familie er det vigtigt, at børnene får mulighed for at komme frem med deres følelser.

Marie-Amalie er ved at vaske op i køkkenet:
Marie-Amalie: Er det ikke godt jeg er ved at vaske op?
Lillian: Jo det er det.
Marie-Amalie: Ved du hvorfor jeg kan lide at vaske op?
Lillian: Nej.
Marie-Amalie: Det er fordi min bedstemor er død, og hende vaskede jeg altid op med.

Personalet kan også bruge samlingerne til at tage fat om emner, som vi ved, et eller flere børn lige nu har behov for at tale om.

Eksempel:
Der skal være samling og de fleste børn sidder allerede klar på gulvet. Regen kommer ind og ser misfornøjet ud. Lillian spørger ham, hvad der er i vejen. Først siger han ikke noget, men da Lillian spørger igen, begynder han at fortælle: “Jeg føler ligesom, at Philip ikke er min ven mere.” Det tager tid, at få det sagt. Lillian “Har du spurgt ham?” Lillian giver et eksempel: “Hvis jeg nu følte, at Ingerlise var sur på mig, så kunne jeg spørge, om det var rigtigt. Så måske hun ville sige, det var noget andet, eller at jeg bare gjorde nogle irriterende ting eller sådan. Kunne du gøre sådan med Philip?”
Philip siger: ” Jamen, ham og Asbjørn gik bare midt i fodboldkampen!”
Lillian:” Gik I bare uden at sige noget? – Kunne I have givet dem besked?”
Snakken udvikler sig og nu klager nogle over voksen Thomas. I en fodboldkamp synes de, det har været for vildt!
Lillian:” Hvad med at hente ham, og sige det til ham?”
To af drengene går ned på klaverstuen efter Thomas. Da han kommer ind på pejsestuen siger Line: “Nu skal du have skæld ud Thomas!”
Lillian: “Nej, han skal bare høre nogle ting!”
Det gør Thomas. Børnene fortæller, at det nogle gange bliver for vildt i fodboldkampene. Afslutningsvis siger Lillian: ” Måske I kunne snakke om nogle regler? “Det bliver løsningen på den del.
Lillian: “Synes du, at du har fået skæld ud?”
Thomas: “Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes jeg har fået nogle ting at vide, – og jeg har i hvert fald fået noget at tænke over!”
Regen ser stadig ikke tilfreds ud og Lillian siger: ” Men hvad med det her? Du ser ikke ud til, at være glad endnu, Regen. Kunne du spørge Philip om I stadig er venner?” Det gør Regen og han får et “Ja!” – men ser stadig lidt utilfreds ud.
Lillian: “Jeg kender en klog mand, der hedder Mogens. Han siger, at kærlighed kun kan vises gennem kærlig handling. F.eks. er det ikke nok at sige til Betul (hun sidder ved siden af Lillian ) Ih, hvor er jeg glad for dig (skubber hende lidt fra sig) Nej, jeg må også tage om hende og vise det – måske med et kram. Måske Philip, du lige skal huske, at give Regen et klap på ryggen og sige: Regen, du er min bedste ven!”
Philip og Regen griner.

Ting tager tid – og vi mener, det er vigtigt, at børnene oplever, vi har tid til at tage dem alvorligt. Der sidder selvfølgelig mange børn i denne samling, som ikke er direkte involverede, men de hører og ser nogle måder, hvorpå man kan være sammen med sine medmennesker. De oplever en voksen, der bliver konfronteret med nogle ting, børnene synes er for vildt – og de hører, han siger, at han har fået noget at tænke over.

Børnene har brug for nærhed, og en oplevelse af, at vi voksne vil dem.

Det er af stor betydning, at vi får skabt nogle tætte og gode relationer til børnene – KYS, KRAM og KNUS i stedet for sukker-madder!

Børnene bestemmer også

Derudover har vores børnegruppe behov for at føre nogle af de ideer, de får, ud i livet og, her igennem opleve, at tingene kan lade sig gøre, eller at tingene kan forandre sig.

Vi opdrager børnene til at vide, hvad de vil! Netop det, at børn oplever, at ting kan forandres, ser at der findes udveje og muligheder, gør, at de selv begynder at stille krav til deres hverdag. Vi ønsker, at de skal have medindflydelse på deres børnehaveliv, og det indebærer også, at vi voksne skal komme med en god forklaring, hvis der er noget, der absolut ikke kan lade sig gøre.

På et tidspunkt knækkede en hel del af de ellers meget flotte kroge, børnene kunne hænge deres tøj på. Der blev indkøbt nye mere robuste, men ikke nær så flotte kroge. Da Lillian på et tidspunkt er ved at udskifte nogle af de knækkede siger Caroline: “Du skal ikke give mig sådan en – jeg synes, den er grim!” Da Caroline et stykke tid senere har fødselsdag får hun en flot knage, som hun straks skruer op på sin plads!! -Dette er en måde, der er med til at lære børnene, at vi er forskellige – og har forskellige behov.

Vi spørger jævnligt børnene, hvordan de kunne tænke sig, børnehaven skulle være. Om de har forslag til, hvordan de gerne vil have det, forandringer, nye ting, oplevelser etc. Samlingerne har stor betydning for at høre hvilke tanker, børnene gør sig om børnehaven og hvor de bliver medinddraget. Børnene har også mulighed for selv at medbringe spændende, flot inventar til huset og dermed også være med til at indrette. Det er vigtigt for os, at børnehaven er børnenes hus!

Ved en af disse snakke fortalte et barn, at han ville ønske, vi kunne lave bål indenfor. Dette tolkede vi voksne som noget i stil med en pejs – og vi gik i gang med at undersøge, hvordan dette kunne arrangeres.

Mureren, vi fik kontakt til, havde aldrig set en pejs i en børnehave og var lidt skeptisk – men faldt dog for ideen og greb sin murerske!!

Vi fik ikke alene en pejs – vi fik mange spændende timer, hvor børnene fulgte mureren og hans arbejde. Han var en særlig – gammel – mand, der f.eks. arbejdede på bare fødder og mange af vore børn syntes, det var interessant at følge med i opbygningen af pejsen.

Det er vigtigt for børnene at få lov til at give udtryk for deres følelser af enhver art, det kan f.eks. være begejstring, vrede, sorg eller kærlighed. Uanset hvilken form for følelser det er, er det vigtigt, at barnet oplever, det bliver taget alvorligt. Derudover er det vigtigt, at vi voksne er rummelige – både ansatte og forældre – accepterer og vedkender os, at følelsesudbrud – gråd, frustration, vrede såvel som glæde hører med til livet.

Ved fasanmiddag er vi ved at dække bord. August går forbi Lillian med 5 fine glas i hånden og siger glad: “Se, jeg har fået lov til at bære dem ned på stuen af Lone!”

Mange taler i dag om at sætte grænser for børn. Vi mener, at det er os voksne, der skal vise, hvor VORES grænse går. Hvad vil JEG have/og hvad vil JEG ikke have. Derigennem lærer vi også børnene respekt for hinandens forskellige grænser.

– Nej, er et kærligt ord!

Derudover er det vigtigt, at vi husker, at det er os, der er ansvarlige for den stemning, der hersker i børnehaven.

Børn ved hvad de har lyst til – Vi voksne ved, hvad de har brug for!
Spørg ikke børn om noget – der alligevel ikke er til diskussion!

Venskaber

Mange af vore børn knytter stærke venskaber og nære relationer til hinanden. Vi er opmærksomme på børnenes behov for at tilbringe meget tid sammen med en eller flere gode venner. Man kan fx tage med andre grupper på tur, eller spise der hvor man har lyst, eller sammen med dem man har lyst til at være sammen med. Vi oplever også tit, at børnene gerne vil besøge hinanden – både på hverdage og i weekenderne og vi vil gerne opfordre jer forældre til at bakke op om dette.

En vigtig del, når børn besøger hinanden er, at de får lov at opleve, hvor mange forskellige måder, vi indretter vores familier på.

I dagligdagen arbejder vi hen imod, at her skal være en familiær stemning. Med det mener vi, at vi skal respektere hinandens forskelligheder, og alle skal behandle hinanden ordentligt. De store børn bliver hurtigt rollemodeller for de mindre og vi giver plads til, at børnene får mulighed for at hjælpe hinanden med fx at tage tøj på og af og at denne hjælp sker på eget initiativ og ikke som et krav fra de voksne.

Der sidder en lille ny pige ved frokostbordet – Hun vil gerne have mælk og spørger Lillian om hjælp.
Lillian siger, at hun skal prøve selv, og så går Lillian ud i køkkenet for at hente noget mad.
Da Lillian kommer tilbage, er der mælk i pigens kop – og Emil, der sidder ved siden af pigen, fortæller med sit ansigtsudtryk, at han har hældt op for hende og at Lillian ikke skal blande sig mere i det!

Alle børn har krav på meget nærhed og indlevelsesevne fra de ansatte her i huset. Vi prøver at behandle børnene individuelt, stiller forskellige krav til forskellige børn, giver nogle børn lov til noget, andre ikke må, fordi de endnu ikke har udviklet samme ansvarsfølelse eller modenhed, som de der får lov.

En dag står Jakob og Saef ude i køkkenet og laver mad. Saef ser ind i gasblusset og siger: “Jakob, jeg elsker dig for meget!

Det er første dag i børnehaven efter jul og nytår, Silje kommer ind af døren og siger højt: “Jeg elsker det her sted!