Citater fra børnene

At tale med børn betyder for os nærvær og at få skabt en god og anerkendende relation til barnet. For at få noget at vide om børn og om barnet kræver det tillid. Børn har deres gode grunde til at gøre som de, og det er op til os voksne at finde ud af hvorfor de gør det.

Frederik ser på Noa og siger: “Hvad er det for nogle pletter du har i hovedet? Er det bakterier der kommer ud?”
Lillian “Nej, det er bare fregner”

Vi sidder og spiser frokost, hvor Emma fortæller at hun skal til begravelse.
Sebastian kigger på Lillian og siger: “Når du dør, hvem skal så være leder?”
Lillian: “Det ved jeg ikke”.
Lillian fortæller lidt om jobsøgning, hvorefter Sebastian siger: “Jeg håber det bliver Jacob”.

William og Karl-Emil driller hinanden, De bruger en del bandeord.
Deres morfar, som passer dem, siger: “I skal ikke bande sådan, det gør i da heller ikke i børnehaven”
William: “Jo, vi kan også bande i børnehaven, og selv lederen bander nogen gange, og hun er endda den klogeste”.

Til en samling sidder vi og taler om lande, pludselig siger Mia: “Er der is på Island?”

Tilde er ude at handle med sin mor, og hun udbryder: “Her har jeg været før”.
“Ja”, siger hendes mor, “med børnehaven”. Tilde:” Nej, med min anden familie”.

På vej til koloni i Sverige sidder SIlle og kigger ud af vinduet og siger: “Er den svenske skov ikke lidt mere rodet end den danske?”

En kold december morgen sidder vi ved pejsen og spiser morgenmad. En forældre kommer ind og siger: “Har du ikke tændt op i pejsen?”
Lillian: “Nej, for vi har ikke mere brænde”.
10 min efter kommer faren med en pose brænde.

William kommer ind i køkkenet og kigger sig omkring og siger: “kan jeg ikke få noget mad? Jeg er så sulten”.
Der bliver fundet noget rugbrød frem, og han begynder at smøre.
Så udbryder han højt: “Her i børnehaven, der kan man ALT”.

På en tur efter mælk hos Verner står Emma længe og kigger på koen, og så siger hun: “Kan den også lave kærnemælk?”

Vi er kørt ud til stranden, og står og kigger på vandet. Belinda kigger sig omkring og siger: “Hvem har puttet alt det vand i der?”

Sebastian på 13 kommer efter sin lillebror. Sebastian har sin ven Mick med som også har gået i børnehaven. Sebastian siger til sin lillebror: “Kan du ikke lige finde dine sko, for jeg skal vise Mick rundt, her er jo sket så meget”.

Cecilie sidder og spiser morgenmad. SÅ kigger hun op og siger: “kan man ikke sige at det her er ligesom et hjem.
Lillian: “Jo, det kan man godt sige”.
Cecilie: “Her vil jeg gerne bo”.

Mohammad: “Lillian hvorfor er du ikke i børnehaven mere?”
Lillian fortæller at hun er blevet fyret, da der var en mand der ikke syntes at jeg skulle arbejde i børnehaven mere.
Mohammad: “Jamen har du ikke sagt til ham at det vil du gerne?”
Lillian: “Jo det har jeg, men han hører ikke efter”
Mohammad: “Måske skulle jeg tale med ham”.

Svend: “Der hjemme har jeg ingen løbecykel, men herhjemme der har jeg mange”.

På en tur til København ser vi en hjemløs mand på Nørreport, hvorefter Mathilde udbryder: “Jeg troede Festivalen var slut”.